Velkommen til Morskabs-Theatret og vores juleforestilling "PETERS JUL"
Hvad er det for et stykke?
Fortællingen i PETERS JUL handler om Peter, der glæder sig til at fejre julen sammen med sin familie i den københavnske herskabslejlighed i Amaliegade. Men han bliver hele tiden skubbet til side og irettesat af juletravle forældre og tjenestefolk. Peter møder den fattige Rasmus og de bliver venner. Men Peter drømmer om sin frihed til at kunne bestemme over sig selv – helt fri for sure barnepiger og forældreformaninger. Og omvendt ønsker Rasmus sig, at han havde Peters liv, med tryghed og mad på bordet hver dag – og ikke at skulle stjæle og være bange for at få tæsk af den onde Rolf. De to drenge ønsker at bytte liv – og det lykkes!
Men Peter og Rasmus opdager hver for sig, og sammen, at det ikke altid er godt at få alt, hvad man ønsker sig.
PETERS JUL er en varm fortælling om, at den rigtige jul kommer indefra.
De fleste kender Johan Krohns gamle vers om Peters Jul. ”Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så ved jeg julen kommer”. Martin Miehe-Renard har givet historien et tvist i teaterudgaven, og i år giver Morskabs-Theatrets instruktør Martin Schwab historien et lille tvist ekstra. Martin har i mange år været instruktør på Morskabs-Theatrets opsætninger. Han er dygtig til at se deltagernes styrker, udvikle dem og skabe et sammenhængende og professionelt udtryk på scenen.
Følg med i produktionen her:
Hvem er Morskabs-Theatret?
Morskabsteatret har gennem årene udviklet sig til et samlingspunkt for teaterglæde, fællesskab og levende fortællinger. Med rødder i den klassiske danske teatertradition har teatret skabt forestillinger, hvor både børn, unge og voksne mødes om scenekunsten. Her handler det ikke blot om at stå på en scene, men om at skabe oplevelser, der samler generationer.
Med Peters Jul ønsker Morskabsteatret endnu engang at minde publikum om, hvorfor juletraditioner betyder noget: de samler os, skaber minder og bringer historier videre fra generation til generation.
Vi glæder os til at vise jer en fantastisk juleforestilling når vi har premiere den 5. december!